

Værdigrundlag
Om Piberhus
Piberhus er et opholdssted for børn og unge, hvor vi skaber trygge, stabile og hjemlige rammer med fokus på trivsel, fællesskab og udvikling. Vi arbejder målrettet for at støtte børnene i at opnå en positiv hverdag med struktur, nærvær og stærke relationer.
Vores tilgang
Vi møder børnene med anerkendelse, respekt og tydelige voksne, der tager ansvar og viser vejen.
Vores pædagogiske arbejde bygger på faglige metoder som Low Arousal, det fælles tredje og Vygotskys udviklingsteori (NUZO). Vi tror på, at udvikling sker i relationer – og at alle har ret til at opleve sig som en succes hvorfor vi altid tilpasser vores indsats til det enkelte barns behov og nærmeste udviklingszone.
Hverdagen på Piberhus
Hverdagen er genkendelig og meningsfuld – med faste måltider, rutiner og plads til både hygge og aktivitet.
Børnene deltager i praktiske gøremål, og vi prioriterer fællesskab gennem fx filmaftener, madlavning og ture ud af huset. Vi arbejder aktivt med traditioner, da de skaber tryghed og struktur.
Fritid og fællesskab
Fritidsaktiviteter, venskaber og deltagelse i lokalsamfundet er en vigtig del af livet på Piberhus. Vi støtter børnene i at finde og fastholde interesser, og venner udefra er altid velkomne. Vi tror på, at relationer udenfor huset bidrager til børnenes trivsel og selvforståelse.
Ferier og oplevelser
Vi rejser flere gange om året – på sommerferie, efterårsture og skiture – og giver børnene mulighed for at få nye oplevelser, skabe minder og styrke fællesskabet. Vi deltager også i kulturelle arrangementer og laver udflugter, der udvider børnenes horisont og livserfaring.
Sundhed og trivsel
Sund kost, bevægelse, frisk luft og mental trivsel er vigtige elementer i vores hverdag. Vi har fokus på helhedsorienteret trivsel og tilbyder støtte ved behov for særlig hjælp – fx terapi eller anden specialiseret indsats.
Vores medarbejdere
Teamet på Piberhus består af engagerede, loyale og fagligt stærke medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedst mulige rammer for børnene. Vi lægger vægt på refleksion, udvikling og samarbejde – både internt og med barnets familie, skole og myndigheder.